Folkeskolen er folkets skole. Det er borgerne, der med deres skattepenge finansierer skolen, og det er borgerne i form af forældrene, der vælger skolen til for deres børn. Det er også borgere, der eksempelvis tager ansvar i skolebestyrelsen eller i forældresamarbejdet i den enkelte klasse. 

Derfor har forældrene krav på størst mulig gennemsigthed om skolen. Man skal som forældre have nem og enkelt adgang til viden, så man ud fra et oplyst grundlag kan deltage i debatten om skolen og stille spørgsmål til ens lokalpolitikere om den. Det grundlag har forældrene indtil nu ikke haft. Adgangen til data om kommunernes drift af skolerne har for længe været rettet mod skolesektoren, og formidlingen har i for ringe grad haft borgeren som modtager. Det laver vi om på nu.

Med et nyt værktøj kaldet 'Kommunetal', bliver det nu let for alle at se nøgletal om folkeskolen for alle landets kommuner. Hvordan klarer kommunens elever sig til prøverne i 9. klasse sammenlignet med kommuner med samme sociale og økonomiske baggrund? Hvor mange penge bruger kommunen pr. elev? Og hvordan er trivslen blandt eleverne i kommunen? Det giver Kommunetal alt sammen svaret på og mere til. Ud fra ni indikatorer skal værktøjet bidrage til større åbenhed om skolen.

Er ni indikatorer så alt, der er at sige om kvaliteten i folkeskolen? Nej. Nøgletal siger ikke noget om skolens indre liv, det faglige miljø på lærerværelset og andre vigtige ting. Men Kommunetal muliggør en demokratisk samtale om kvalitet i folkeskolen med udgangspunkt i viden om skolen i ens egen kommune. Er vores skole dyr eller det modsatte? Er der mange børn, der går i store klasser? Og hvordan ser det ud med fraværet?

Ud over tal måles skolens kvalitet selvfølgelig også på tilstedeværende ledelse, samarbejdet med forældrene, bevægelse, nærhed og skolens indre liv, som ikke lader sig sætte på formel. Men data oplyser nu og her konkret den enkelte forælder om udgifter til skolerne, hvilke resultater kommunens skoler opnår, og eksempelvis hvor store klasserne er. Tallene er ikke nye, men formidlingen er. Det nytter nemlig ikke, at tal om skolen kun er forbeholdt ministerier, politikere, skolesektoren og fagjournalister. Data skal være let tilgængelig for alle, og ikke mindst for de, der betaler og bruger skolen, nemlig borgerne. Det manglede bare.