Sluk for den digitale støj i undervisningen og giv i stedet elever og studerende indsigt i teknologien som byggesten. Så kort kan min vision for brug af teknologi i skolen og ungdomsuddannelser formuleres. Den, som Christian Foldager diskuterer i Berlingske 22. maj. Foldager og jeg er mere enige, end hans indlæg efterlader indtryk af. Jeg vil derfor gerne præcisere min position.

Gymnasie- og skoleelever får ikke meget andet end dopamin i hjernen ud af undervisningen, hvis de sidder bag en opslået computer med sociale medier åbne eller sms’er til hinanden i stedet for at deltage i den undervisning, deres lærer har forberedt.

Elever og studerende får større udbytte, hvis de læser i en almindelig bog frem for en e-bog. Eksamen mister sin betydning, hvis eleverne logger på Facebook og downloader en færdig eksamensopgave, de selv skulle svare på. Og håndgjort blækregning har ikke udspillet sin rolle.

Det gælder om at bruge teknologien selektivt i uddannelsessystemet og holde os målet for øje. Målet er god undervisning og kundskaber. Her rummer teknologien oplagte og didaktiske muligheder. Eksempelvis til gentagelser, når eleverne skal lære at bøje at gå, går, gik, er gået, eller undervisningsdifferentiering, når dygtige elever kan tilgå forelæsninger eller digitalt undervisningsmateriale fra forskere, der aldrig har sat deres ben på elevens skole. De muligheder skal selvfølgelig bruges.

Jeg er fortaler for kritisk anvendelse af teknologi i uddannelsessystemet og finder den banale, men vigtige skelnen mellem undervisning henholdsvis med og i teknologi uhyre vigtig.

Samtidig er teknologi en præmis for vores samfund, og intet tyder på, at det ændrer sig i fremtiden. I vores del af verden så jeg gerne, at vi får mindst lige så meget indflydelse på den digitale udvikling og løsninger, som griber ind i vores liv, som de pt. har i eksempelvis Kina. Den, der skriver koderne, definerer fremtiden.

Skolen og ungdomsuddannelserne har et ansvar for at ruste elever og studerende til at kunne begå sig i et stadigt mere digitaliseret samfund. Her er teknologiforståelse kodeordet. De skal forstå teknologiens byggeklodser og blive skabere af teknologi – ikke blot brugere af teknologi. Det handler blandt andet om en grundlæggende forståelse af, hvad kodning er, og hvordan det foregår.

Det er derfor, jeg har nedsat den rådgivningsgruppe, som Foldager kritiserer. Gruppen skal hjælpe mig med at udvikle en langsigtet handlingsplan for brug af teknologi i undervisningen. En handlingsplan, som blandt andet skal give lærere, skoleledere og forvaltninger bedre muligheder for at træffe gode beslutninger vedrørende brug af teknologi i undervisningen.

Så kan vi både slukke for den digitale støj i undervisningen, gøre brug af teknologien, hvor det giver mening, og lære eleverne, hvad der skal til for at bygge nye teknologiske løsninger.