Kvalitetsrapporter for folkeskolen 2009/2010

Langt de fleste kommuners kvalitetsrapporter lever op til de lovgivningsmæssige krav. Og mange har benyttet sig af udfordringsretten til at lave forsøg med kvalitetsrapporten. Det viser en gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for 2009/2010.

Langt de fleste kommuner har behandlet kvalitetsrapporten for 2009/2010 inden tidsfristens udløb den 31. december 2010. Kun 15 har ikke behandlet kvalitetsrapporten for 2009/2010 til tiden. Heraf har otte kommuner behandlet rapporten inden for en måned efter den fastsatte tidsfrist, mens syv kommuner har behandlet rapporten mere end en måned efter den fastsatte tidsfrist. Det viser en ny opgørelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Hvert år udarbejder kommunerne de såkaldte kvalitetsrapporter, som beskriver de kommunale skolevæsener. Kvalitetsrapporterne er et værktøj for kommunalbestyrelsen, når den for eksempel skal tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler.

Forsøg med kvalitetsrapporter

En række kommuner har som følge af udfordringsretten fået dispensation til at undlade at udarbejde kvalitetsrapporten for 2009/2010 eller til at udarbejde en kvalitetsrapport, som afviger fra bekendtgørelsens krav.

I alt 33 kommuner har benyttet sig af udfordringsretten i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2009/2010:

• 17 kommuner har i medfør af udfordringsretten ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010.
• 16 kommuner har i medfør af udfordringsretten udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010 med visse proces- eller indholdsmæssige afvigelser fra bekendtgørelsen.

Undersøgelsen af kvalitetsrapporterne har taget højde for de 33 tilfælde, hvor kommuner på lovlig vis har afveget fra bekendtgørelsens krav som led i et forsøg med at tilpasse kvalitetsrapporten til lokale forhold og arbejdsgange.

Faglig helhedsvurdering volder problemer for nogle kommuner

39 kommuner overholder kravet om en faglig helhedsvurdering for både det samlede skolevæsen og de enkelte folkeskoler i kommunen.

27 kommuner forholder sig i den faglige helhedsvurdering ikke til den enkelte skoles resultater, mens en enkelt kommune ikke har foretaget en samlet vurdering af det faglige niveau for hele skolevæsenet. Ni kommuner har hverken en faglig helhedsvurdering for kommunens samlede skolevæsen eller for de enkelte folkeskoler i kommunen.

Hvad siger kvalitetsrapporten om skolernes kvalitet?

Kvalitetsrapporterne er generelt mere beskrivende end vurderende – særligt i den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau. Når der ikke findes en egentlig vurdering af skolernes kvalitet i rapporten, kan det være vanskeligt for kommunalbestyrelsen at vurdere, om der er problemer på skoler, som kræver handling fra kommunalbestyrelsens side.

Gode råd til arbejdet med kvalitetsrapporten

Alle landets kommunalbestyrelser har modtaget en orientering om resultaterne af gennemgangen og en række gode råd til det fremadrettede arbejde med kvalitetsrapporten.